Forestil dig lyden af hamrende maskiner i en baggård i den lille bayerske by Herzogenaurach. To brødre kæmper side om side for at skabe den perfekte fodboldstøvle – uvidende om, at deres drøm snart vil splitte dem ad og lægge kimen til to af verdens mest ikoniske sportsbrands.
I dag genkender vi Adidas’ tre striber på gader, stadioner og catwalks verden over. Men bag den enkle grafik gemmer sig en historie om innovation, intriger og ukuelig passion. Fra skyttegravene under 2. Verdenskrig til de mest prestigefyldte sportsbegivenheder har mærket ikke blot fulgt tiden – det har formet den.
I denne artikel dykker vi ned i datoen, dramaet og designet: fra den præcise fødselsdag i 1949 til den bitre brødrestrid, og fra funktionelle skrueknopper til bæredygtige high-tech sneakers. Spænd snørebåndene, og tag med, når vi tegner portrættet af et globalt sportsimperium, der begyndte som en simpel familievirksomhed.
1949: Da Adidas blev født i Herzogenaurach
Den 18. august 1949 slog Adolf “Adi” Dassler dørene op til sit nye firma Adi Dassler adidas Sportschuhfabrik i den lille bayerske by Herzogenaurach. Datoen markerer det formelle brud med broderen Rudolf og fødslen af et brands navn, der elegant samler Adi + Das(sler) til det nu ikoniske adidas.
Fra værksted til varemærke
- Navnets oprindelse: Kombinationen af Adis kaldenavn og efternavn gav et kort, internationalt klingende brand, der var let at udtale på tværs af sprog.
- Første varemærkeregistrering: Den 18. august 1949 blev ordmærket “adidas” og den første udgave af de karakteristiske tre striber registreret hos det tyske patent- og varemærkekontor.
- Produktfokus fra dag ét: Adi Dassler holdt fast i sin passion for performance-fodtøj. I de nyindrettede arbejdsskure producerede 47 ansatte dagligt omkring 100 fodboldstøvler og løbesko, alle håndlavet med Adis signaturdetaljer: letvægtslærred, sømmede lædersåler og udskiftelige pigge.
Teknik før trend
Hvor andre skomagere primært kopierede eksisterende modeller, gik Adi metodisk til værks:
- Atlet-feedback: Lokale sportsudøvere testede prototyperne på byens baner og marker.
- Materiale-eksperimenter: Hør, spaltlæder og selv udtjente faldskærmsreb blev til innovative snørebånd og forstærkninger.
- Funktionel branding: De tre striber fungerede oprindeligt som støttebånd, der holdt overdelen stabil omkring mellemfoden – en ingen-reklame-løsning, der snart blev selve mærkets ansigt udadtil.
I løbet af sine første måneder fik Adidas hurtigt ry for sko, der gjorde atleter hurtigere, lettere og mere sikre på banen. Fundamentet var lagt til det, der senere skulle vokse til et globalt sportsimperium – men i 1949 var ambitionen enkel: at bygge den bedst mulige sko til sporten.
Fra brødrefabrik til bitter splittelse: Vejen fra Gebrüder Dassler til Adidas og Puma
I 1920 vender den dengang 20-årige skomager Adolf “Adi” Dassler hjem til Herzogenaurach efter 1. verdenskrig. I moderens vaskekælder begynder han at sy håndlavede sportssko ud af lærred og læder. Tre år senere kobler hans ældre bror, Rudolf “Rudi” Dassler, sig på som sælger og netværker, og i 1924 registrerer de sammen Gebrüder Dassler Schuhfabrik. Rollen er klar: Adi er den stille innovatør ved læste og symaskine, mens Rudolf charmerer kunder og atleter.
Brødrene får tidligt øje på eliteidrættens reklameværdi. Deres piggede løbesko hjælper flere tyske atleter til medaljer – og kulminerer, da Jesse Owens ved OL i Berlin 1936 vinder fire guldmedaljer iført Dassler-spikes. Ordene “made in Herzogenaurach” begynder at cirkulere globalt, og fabrikken producerer nu over 200.000 par sko årligt.
Krigen, mistanker og et brud der ikke kunne syes sammen
Adolf og Rudolf melder sig begge ind i nazistpartiet – et nødvendigt onde for at få materialer og kontrakter – men 2. verdenskrig stiller dem på hver sin side af fabrikken. Produktionen bliver omstillet til militært udstyr, og Rudolf indkaldes til fronten i 1943, mens Adi bliver hjemme som “uundværlig” for krigsøkonomien. Da Rudolf året efter havner i amerikansk krigsfangenskab, anklager han efterfølgende Adi for at have angivet ham som desertør for at redde sig selv. Adi benægter, men mistilliden er nu total.
Efter kapitulationen skal begge gennem de allieredes denazificering. Rygter om samarbejde med nazisterne florerer, og brødrene angiver hinanden i håb om mildere domme. Familien, medarbejderne og hele byen splittes i to lejre, og en forsoning er umulig. I juli 1948 opløses Gebrüder Dassler officielt.
Ruda bliver til puma – Og adi danner adidas
Rudolf handler først: Han flytter over på den modsatte side af floden Aurach, overtager en del af maskineriet og registrerer selskabet “RUDA” (RUdolf + DAssler). Navnet klinger dog ikke, og få måneder senere ændrer han det til Puma, komplet med det springende kattedyr.
Adi bliver på den gamle adresse. Den 18. august 1949 grundlægger han Adidas – et ordspil på “Adi” og “Dassler” – og registrerer det senere ikoniske sko- og logo-design med tre parallelle striber. Første model på samlebåndet er fodboldstøvlen “Adidas Schuhfabrik 101”, hurtigt efterfulgt af lette løbesko til De Olympiske Lege i 1952.
“neck-check city”: Rivalisering i gaderne – Og på stadion
Herzogenaurach bliver snart kendt som Die gespaltene Stadt – den delte by. Fabrikkerne ligger blot 800 meter fra hinanden, men Rudolfs Puma-hold og Adis Adidas-hold undgår hinanden i alt: børnenes fritidsklubber, de lokale værtshuse og selv byens kirker. Indbyggerne kigger instinktivt ned på hinandens sko, før de hilser – deraf øgenavnet “the town of bent necks”.
På sportens arena eskalerer kapløbet om at udstyre de største stjerner. Puma scorer den første PR-sejr, da fodboldlegenden Herbert Burdenski i 1949 afgør Vesttysklands første landsholdskamp efter krigen i et par Puma-støvler. Adidas svarer igen med kontakt til landstræner Sepp Herberger og udviklingen af de berømte skrueknopper, der i 1954 hjælper Vesttyskland til et sensationelt VM-guld i Bern – “Mirakel i Bern”.
Arven efter brødrestriden
Selv efter brødrenes død i 1970’erne mødtes familierne aldrig offentligt. Først i 2009 – seks årtier efter splittelsen – spillede medarbejdere fra begge brands en rekoncilieringsfodboldkamp i Herzogenaurach. Men konkurrencen lever videre: Adidas og Puma er i dag globale mastodonter, der stadig deler postnummer, men ikke meget andet. Deres bitre fortid har samtidig givet sporten nogle af dens mest banebrydende teknologier og PR-øjeblikke. Uden bruddet havde verden måske ikke haft hverken de tre striber eller den springende kat – og slet ikke den intense innovationsdyst, der har formet moderne sport og streetwear.
De tre striber: Fra funktionelt greb til globalt ikon
Da Adi Dassler første gang påsyede tre parallelle læderstykker på sine fodboldstøvler i midten af 1940’erne, tænkte han ikke på branding, men på støtte. De ekstra remme stabiliserede overlæderet og gav skoen bedre holdbarhed i sidebevægelser – præcis det, professionelle atleter efterspurgte. Alligevel skulle de tre linjer hurtigt blive lige så genkendelige som skoene selv.
Fra funktion til signatur
• 1949: De første par Adidas-sko med trestribe-støtten sælges kort efter virksomhedens officielle grundlæggelse.
• Læderstriberne fungerer som “eksterne sydæk” og fordeler trykket, så sømmene ikke sprænger.
• At placere dem på begge sider af skoen betyder, at de kan ses fra tribunerne – en utilsigtet, men effektiv reklamesøjle.
Sikring af rettigheder – handlen med Karhu
I begyndelsen af 1950’erne opdager Adidas, at andre fabrikker eksperimenterer med lignende design. For at forhindre kopier kontakter Adi Dassler den finske løbespecialist Karhu, som allerede bruger to skrå striber. Handlen i 1952 er legendarisk: Adidas betaler, ifølge firmaarkiverne, 1.600 euro (dengang 10.000 finske mark) og to kasser whisky for de verdensomspændende rettigheder til tre striber på sportssko. Herefter er striberne juridisk sikret som varemærke.
Logoets evolution
- 1950’erne-1960’erne: De tre striber fungerer primært som sko-signatur, mens tekstlogoet “adidas” står alene på æsker og beklædning.
- 1971 – Trefoil: Til OL i München introduceres det kløverformede Trefoil-logo. De tre blade symboliserer performance, holdbarhed og elegance – med striberne som “stamme” i midten. Trefoil bliver hurtigt synonymt med livsstilskollektionen.
- 1991 – Equipment/Performance: Lanceringen af det vinklede Performance-logo (tre skrånende bjergtoppe) markerer et fokus på eliteidræt. Igen danner tre linjer kernen, nu som metafor for atleters stræben mod toppen.
- 2000’erne-nu: Adidas bruger både Trefoil (Originals) og Performance-logoet (Sport) parallelt, men alle produktlinjer bærer de tre striber på sko eller ærmer.
Kultstatus og kulturel kapital
Fra Jesse Owens’ pigge i 1936 til Run-D.M.C.’s “My Adidas” i 1986 og dagens samarbejder med Beyoncé og Prada, fungerer striberne som fællesnævner. Striberne er en genvej til autenticitet i både sportshaller og gadebilleder; de kræver ingen oversættelse og understøttes af et globalt net af ambassadører.
Hvorfor tre striber stadig er kernen
• Enkelhed: Tre identiske linjer er lette at spotte på afstand og vanskelige at misforstå.
• Fleksibilitet: De kan skaleres, vendes og farveændres uden at miste genkendelighed.
• Arv: Historien om håndsyede striber binder moderne innovationer (Primeknit, Ultraboost, Parley-genbrugsmaterialer) sammen med rødderne i Herzogenaurach.
Kernen i Adidas’ visuelle DNA er altså et element, der oprindeligt blev født af praktisk nødvendighed. Med gennemtænkt varemærkestrategi, konstant historiefortælling og kulturelle alliancer har de tre striber udviklet sig fra støtteløsning til et af klodens mest potente ikoner – et symbol, der fortsat løber på tværs af sportsgrene, subkulturer og generationer.
Fra fodboldstøvler til verdensbrand: Milepæle, innovation og kultur
I sommeren 1954 stod det tyske landshold på en mudret bane i Bern – og på fodboldstøvler udstyret med Adi Dasslers nye, udskiftelige skrueknopper. Da dommeren fløjtede “Miraklet i Bern” af, havde verdenspressen lige så meget fokus på støvlerne, som på West Germanys VM-sejr. Sejren cementerede Adidas som det performance-brand i international fodbold og åbnede døren til årtier med banebrydende innovationer.
Legendariske atleter og partnerskaber
- 1960’erne: Jessie Owens (retroaktiv partner), Franz Beckenbauer og det første adidas-tracksuit.
- 1970: FIFA vælger den sort-hvide Telstar som officiel VM-bold – starten på et livslangt partnerskab.
- 1980’erne: Tennisstjernen Stan Smith og basketballikonet Kareem Abdul-Jabbar giver navn til egne modeller.
- Nutid: Sponsoraftaler med bl.a. Real Madrid, FC Bayern, Arsenal og OL-komitéer samt individuelle superstjerner som Messi, Mo Salah, Paul Pogba, Candace Parker og Dame Lillard.
Ikoniske silhuetter
Fra træningsbanen til gaden har Adidas leveret sneakers, der er blevet kulturelle markører:
- Superstar (1969) – verdens første lavskaftede basketsko i læder, senere udødeliggjort af Run-D.M.C.
- Stan Smith (1971) – 70’er-tennis, 90’er-minimalisme og 10’er-modefavorit i ét og samme design.
- ZX- og Torsion-serierne (1980’erne) – pionerer inden for biomekanisk stabilitet.
- Ultraboost (2015) – Boost-mellemsålen sætter ny standard for returenergi og komfort.
- 4DFWD (2021) – 3D-printet latticesål, der guider foden fremad.
Strategiske ekspansioner og opkøb
I 2005 købte Adidas Reebok for 3,8 mia. USD – et skridt, der styrkede positionen i Nordamerika og i fitnesskategorien. Samtidig blev golfmærket TaylorMade udbygget (senere solgt) og porteføljen udvidet med Five Ten (outdoor/klatring) og Runtastic (digital fitness).
Designkrydsfeltet mellem sport og street
- Y-3 (2003-) – modesamarbejde med Yohji Yamamoto, der introducerede high-fashion på sportsgear.
- Stella McCartney (2005-) – performancewear med luksuriøs æstetik og fokus på bæredygtighed.
- Pharrell Williams, Beyoncé (IVY PARK), Bad Bunny m.fl. – kollektioner, der binder musik, kultur og sneaker-hype sammen.
- YEEZY (Kanye West, 2013-2022) – redefinerede limited-edition drops og resale-markedet.
Bæredygtighed og digital fremtid
Adidas har forpligtet sig til, at 9 ud af 10 produkter i 2025 skal indeholde genanvendte materialer. Initiativer inkluderer:
- Parley for the Oceans: Sko og tekstiler produceret af opsamlet havplast.
- Futurecraft Loop: 100 % genanvendelig løbesko designet til at blive returneret og gen-smeltet til nye produkter.
- Made To Be Remade-programmet og øget brug af biobaseret Primegreen og Primeblue materiale.
- Digitale satsninger som adidas Running-appen, personaliserede 3D-printsåler og NFT-kollektionen Into the Metaverse, der baner vejen for virtuelle sneakers.
Fra skrueknopper på en regnvåd schweizisk plæne til 3D-printede såler og metaverse-mode: Adidas’ historie er fortalt gennem en perlerække af milepæle, der alle bekræfter brandets evne til at forme – og genopfinde – den globale sport- og stilkultur.