Hvor er Adidas fra? Den sande historie om de tre striber

Har du nogensinde bundet dine sneakers, kigget ned på de tre ikoniske striber og spurgt dig selv: “Hvor kommer Adidas egentlig fra – og hvorfor lige tre striber?” Svaret fører os langt væk fra storbyernes neonlys og direkte til en lille bayersk landsby, hvor to brødre startede en familiesaga, der skulle splitte en hel by og forme moderne sportskultur.

I dag står Adidas som en global gigant, der sætter dagsordenen i alt fra fodbold til high-fashion runway. Men bag succesens glimtende facade gemmer der sig fortællinger om opfindsomhed i morens vaskerum, olympiske guldmedaljer, et bittert brødrebrud – og ikke mindst de tre striber, der voksede fra praktisk støtte på en fodboldstøvle til et af verdens mest genkendelige designmotiver.

Gør dig klar til at tage med på en rejse fra Herzogenaurach til hiphop-scenen, fra familiefabrik til milliardkoncern. Vi dykker ned i historien, myterne og de strategiske træk, der har cementeret Adidas som trendsætter på både stadion og catwalk. Træk i snørebåndene – nu begynder historien om de tre striber.

Fra Herzogenaurach i Bayern: Hvor Adidas kommer fra – og hvordan det hele begyndte

Adidas er tysk – og det har altid været det. Brandet har sine rødder og stadig sit globale hovedkvarter i Herzogenaurach, Bayern, en lille by cirka 20 km nordvest for Nürnberg. Hele fortællingen begynder her:

1. 1920’erne: Morens vaskerum som skoværksted
   Ifølge Alt for Damerne stod brødrene Adolf (“Adi”) Dassler (1900-1978) og Rudolf Dassler (1905-1974) bogstaveligt talt i deres mors vaskerum i Herzogenaurach og eksperimenterede med at sy lette sportssko. Det håndværk skulle hurtigt vokse sig større.
2. 1924: Gebrüder Dassler Sportschuhfabrik
   Brødrene formeltablerer skofabrikken Gebrüder Dassler Sportschuhfabrik. Fabrikkens adresse bliver byens nye stolthed – og grundstenen til to senere rivaliserende imperier.
3. 1936: Jesse Owens og verdensscenen
   Da sprinteren Jesse Owens vinder fire OL-guldmedaljer i Berlin iført Dassler-sko, får den lille bayerske virksomhed pludselig international omtale og et kvalitetsstempel, der rækker langt ud over Tyskland.
4. 1949: Skæbnesvangert brud og fødslen af adidas
   Efter 2. Verdenskrig splittes brødrene. Adi registrerer sit nye selskab adidas (officielt skrevet med lille a) den 18. august 1949, mens Rudolf kort efter lancerer sin egen virksomhed, først under navnet RUDA, senere Puma. Dermed bliver Herzogenaurach delt af én flod – og to skarpe frontlinjer.
5. I dag: Fra lokal skomager til global mastodont
   Ifølge Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) er adidas AG i dag en af verdens største sportsudstyrskoncerner med hovedsæde på Adi-Dassler-Strasse i Herzogenaurach. Koncernen omsatte for over 21 mia. euro i 2023 og konkurrerer hovedsageligt med amerikanske Nike om førstepladsen på verdensmarkedet.

Sagt på en sætning: Adidas er født i en bayersk vaskekælder, formelt grundlagt i 1949, drevet af Adi Dasslers håndværksidéer – og i dag et globalt ikon, der stadig styres fra samme provinsby, hvor alt begyndte.

Brødre, brud og byens store skillelinje: Rivaliseringen med Puma forklarer Adidas’ identitet

Når man spørger, hvor Adidas’ selvtillid, innovationsiver og konstante behov for at bevise sig stammer fra, peger pilen direkte mod et familieskænderi, der delte en hel by.

Efterkrigstidens store skilsmisse
Ifølge Lex.dk blev Gebrüder Dassler Sportschuhfabrik formelt opløst i 1948. Året efter registrerede Adolf “Adi” Dassler navnet adidas, mens storebror Rudolf – der angiveligt først legede med navnet RUDA – valgte at døbe sit firma Puma. De to fabrikker kom til at ligge på hver sin side af floden Aurach i hjembyen Herzogenaurach, og fra første dag konkurrerede de om alt: arbejdere, leverandører, byens fodboldklubber og – vigtigst – verdens bedste atleter.

Personlige gnidninger – myter og fakta
Alt for Damerne beskriver et stigende uvenskab mellem brødrene, som aldrig blev fuldt opklaret. Rygter har talt om politiske spændinger, jalousi og svigerinder, men fælles for historierne er, at de begge nægtede kontakt resten af livet. Symbolikken er isnende: De ligger begravet i hver sin ende af Herzogenaurachs kirkegård, så de – også i døden – holder behørig afstand.

”Vores støvler vinder kampe” – kampen om atleterne

• 1936: Jesse Owens vandt fire OL-guldmedaljer i Dassler-sko – et rygstød begge brødre senere tog æren for.
• 1954: Adi Dasslers skrueknopsstøvler hjælper Vesttyskland til VM-guld i fodbold; Puma svarer igen ved at sikre kontrakter med Brasiliens stjerner i 1960’erne.
• 1968-1990’erne: Fra OL-banerne til Maradonas og Pelés fødder blev hvert sportsøjeblik en potentiel reklame-duel.

En by delt på midten
Herzogenaurach fik øgenavnet “byen med de bøjede nakker”, fordi lokalbefolkningen i årtier instinktivt kiggede ned på folks sko, før de hilste – var det tre striber eller den springende kat? Først den 21. september 2009, da ansatte fra Adidas og Puma mødtes til en venskabelig fodboldkamp, blev der taget et officielt stor-familiefoto. Kampen – som endte uafgjort – markerede et offentligt farvel til åben fjendtlighed, men rivaliseringen lever videre i virksomhedernes DNA.

Tvillingehistorien, der forklarer identiteten
Fra samme værkstedsgulv i 1920’erne voksede to brands, som i dag dominerer den globale sportsindustri. Forskellene er stadig mærkbare: Adidas dyrker performance med tysk ingeniørpræcision og modetunge samarbejder, mens Puma profilerer sig som hurtig, ungdommelig og popkulturel. Men begge bærer Herzogenaurachs håndværkstradition med sig.

At forstå de tre stribers storhed kræver derfor også at kende skyggen af den springende kat. Uden brødrenes brud – og den årtier lange kapløbstradition gennem byens gader – var Adidas næppe blevet det konkurrencedygtige ikon, vi kender i dag.

De tre striber: Funktion, myter og ikonisk formsprog

Hvis der findes én visuel markør, der omgående afslører et par Adidas-sko – eller en træningsdragt, en taske, ja selv et parfumeflaskedesign – så er det de tre parallelle striber. Før de blev popkulturelt ikoniske, var striberne dog først og fremmest funktion: Da Adi Dassler i slut-40’erne testede læder- og lærredssko til fodbold og atletik, syede han tre læderremme hen over overlæderet for at forstærke overdelen og holde foden stabil. Løsningen løste et teknisk problem – og gav samtidig et unikt genkendelses­punkt, som hurtigt fik konkurrenternes øjne op.

I begyndelsen af 1950’erne sikrede Dassler sig rettighederne til striberne fra den finske løbeudstyrs­producent Karhu. Den ofte gentagne anekdote siger, at handlen blev lukket for en relativt beskeden pengesum plus to flasker whisky – et godt PR-billede, men beløbet og byttevarerne varierer fra kilde til kilde, og bør ses som en velplejet myte snarere end et dokumenteret faktum.

Fra funktion til fænomen

• Samba (1949) – indendørsfodbolden, der i dag er streetwear-favorit, bar striberne fra dag ét.
• Superstar (1969) – den første lædersneaker med skal-tåkappe. Run-DMC’s “My Adidas” (1986) forvandlede skoen og striberne til et symbol på hiphop-identitet, længe før sneaker-sponsorater blev hverdag.
• Stan Smith (1971) – oprindeligt “Adidas Tennis” men omdøbt efter den amerikanske Grand Slam-vinder. Det rene, hvide lærred med grøn hælbadge understreger, hvor lidt der skal til, når striberne taler for sig selv.

Siden har striberne været fundamentet for hundredvis af silhuetter, men også et blankt lærred for designpartnerskaber, som konstant genfortolker deres betydning:

• Stella McCartney x Adidas (fra 2004) gjorde performance-tøj modebevidst med feminine snit og bæredygtige materialer.
• Alexander Wang brugte påsatte etiketter og “up-side-down” logoer til at drille genkendeligheden.
• Jeremy Scott lod striberne gå hånd i hånd med vinger, bamsehoveder og i 2012 den omstridte JS Roundhouse Mids med plastik­lænker, som blev trukket tilbage efter kritik – et eksempel på, hvordan ikonisk design også kan blive politisk ladet.

I dag er de tre striber mere end et logo; de er en visuel shorthand for både sports­præstation og street-kred. Når Samba og Superstar igen topper trendlisterne, og når nye capsules dropper i metaverset før de lander i butikkerne, er det stadig den oprindelige idé – tre simple linjer til støtte og genkendelse – der binder historien sammen fra Adi Dasslers værksted til TikTok-feeds verden over.

Fra familiebrand til verdenskoncern: Opkøb, frasalg og nøgletal, der viser Adidas’ vækst

Fra at være Adi Dasslers lille værksted i Herzogenaurach til i dag at være en af sportens supermagter har Adidas fulgt en markant buy, build & balance-strategi. Nedenfor opsummeres de centrale milepæle, som Lex.dk fremhæver – plus de tal, der viser, hvor stor koncernen er blevet:

1. 1960’erne-1980’erne: Globaliseringsbølgen
   Efter OL-succeser og fodboldlandsholdets udbredelse af skrueknoppen investerer Adidas massivt i produktions- og salgsselskaber verden over. Særligt løbesko og fodboldstøvler driver væksten.
2. 1997 – Købet af Salomon
   Opkøbet af den franske ski- og outdoor-specialist Salomon forvandler firmaet til adidas-Salomon AG. Intentionen er at eje sporten året rundt – fra løbebaner om sommeren til pister om vinteren.
3. 2005 – Farvel til Salomon
   Strategien ændres: Salomon sælges til finske Amer Sports. Adidas vender fokus mod kerneforretningen og højere marginer i sportstøj og sneakers.
4. 2006 – Reebok for 3,8 mia. USD
   Med overtagelsen af amerikanske Reebok sikres adgang til det nordamerikanske marked og NFL/NBA-licenser. Brandporteføljen udvides betragteligt.
5. 2010’erne – Digital acceleration og Omni-channel
   E-handel, app-salgsplatforme og personaliserede produkter (miadidas) får topprioritet under CEO Herbert Hainer og siden Kasper Rørsted.
6. 2019-2022 – Frasalg af Reebok
   Lex.dk angiver et salg i 2019 til 2,5 mia. USD. Flertallet af andre kilder peger dog på en aftale med Authentic Brands Group, annonceret 2021 og afsluttet 2022. Tip til den videre redigering: Tjek Adidas’ seneste årsrapport for nøjagtig dato og beløb.

I dag står Adidas skulder ved skulder med især Nike i kampen om verdensforbrugernes sportshjerter – men med et tydeligt europæisk afsæt og de tre striber som ét af klodens mest genkendelige varemærker.

Adidas i dag: Lederskift, digitale satsninger og samarbejder i spændingsfeltet mellem sport og mode

Fra Kasper Rørsted til Bjørn Gulden – kursen sættes om
Ifølge Kristeligt Dagblad overlod danske Kasper Rørsted ved årsskiftet 2022/23 nøglerne til Adidas’ hovedkvarter i Herzogenaurach til nordmanden Bjørn Gulden – ironisk nok headhuntet fra evighedsrivalen Puma. Rørsted, som havde styret brandet siden 2016, bliver husket for at have speedet den digitale transformation op (bl.a. med markant øget omsætning gennem Adidas-appen og eget DTC-salg) og for at søsætte bæredygtighedsprogrammer som “End Plastic Waste”. Efter sin afgang blev han i februar 2023 indstillet til A.P. Møller – Mærsks bestyrelse.

Gulden arver et brand, som stadig kæmper med efterdønningerne af pandemien, forsyningskædestrub og afviklingen af Yeezy-lageret – men også et brand, hvor tre striber igen dominerer både catwalks og fodboldbaner. Hans første udmeldinger har kredset om tre kardinalpunkter:

• “Back to the athletes”: Mere performance, mindre mode for modens skyld – uden at droppe high-fashion-samarbejder.
• Omkostningsdisciplin: Strømlining af sortimentet og hårdere prioritering af markedsføring.
• Fornyet fokus på kultmodeller: Samba, Gazelle og Superstar genudgives i vintage-korrekte versioner for at ride videre på 90’er/00’er-nostalgien.

Samarbejdet med modeverdenen lever videre
Alt for Damerne har gennem årene dokumenteret, hvordan Adidas bevidst har bygget bro mellem sport og high fashion:

1. Stella McCartney (2004-): Langvarigt samarbejde, der gjorde bæredygtige materialer og feminine snit til en del af performancewear.
2. Jeremy Scott (2002-, comeback i 2020): Vinger, bamse-tøfler og den kontroversielle JS Roundhouse Mids (2012) – beviset på, at tre striber også kan provokere.
3. Alexander Wang, Prada, Gucci m.fl.: Limited drops, der udvider målgruppen til mode-interesserede, men i begrænsede volumes.

Yeezy – fra giga-hit til fodnote
Partnerskabet med Kanye West blev i 2015 hyldet som en game-changer; i 2021 vurderede analytikere Yeezy-linjen til at udgøre op mod 10 % af Adidas’ samlede omsætning. Efter Wests antisemitiske udtalelser i oktober 2022 ophævede Adidas kontrakten. I 2023-24 tømmes lagrene gradvist, hvor provenuet delvist øremærkes til velgørenhed – men casen står som advarsel om, hvor sårbar en kollektion kan være, når én person udgør hele værdien.

Digitalisering som vækstmotor
Allerede under Rørsted skød e-handlen i vejret (over 4 mia. € onlineomsætning i 2021). Gulden fastholder:

Hvorfor betyder det noget for Trends, Stil & Tips?

• Athleisure 2.0: Tre striber definerer fortsat hverdagsuniformen; efterspørgslen på vintage-farver af Samba er eksploderet på både TikTok og Depop.
• Sustainability sells: Parley-kollektioner af genanvendt havplast og Futurecraft Loop-prototyper viser, at innovation & klima går hånd i hånd.
• Eksklusive drops: Kortlivede collabs (f.eks. Adidas x Gucci) driver FOMO, videresalgsværdi og brand-hype.
• Ledelses-DNA: En nordmand fra Puma i spidsen for Adidas indikerer, at historien om brødrene Dasslers rivalisering stadig kaster skygger – og muligheder.

Med andre ord: Selv om Adidas stadig har base i en bayersk provinsby, føles brandet mere globalt – og mere mode – end nogensinde. Det handler om at koble performance til personlig stil, digital convenience til fysisk fællesskab og, ikke mindst, 100 år gamle striber til den næste generation af sneakerheads.